Vore Autocamper rejser

Vi elsker at rejse med Autocamper og beskriver her vore oplevelser fra de større ture

Spanien 2025 – Dag 05 – 12.02

Dagens rute

I dag satser vi på, at nå til Narbonne. 1. kig til Middelhavet.

Dagens Forløb
Vi har nu kørt ca. 1950 km., og er nået frem til en meget smuk og moderne by ved den Franske middelhavskyst. Byen hedder Narbonne. Vi søgter efter en AC-plads i byens centrum (En af de grønne – gratis), men det måtte vi opgive. Kørevejledningen dertil var simpelt hen fejlbehæftet, hvilket også flere af anmeldelserne gav udtryk for. Vi valgte i stedet at køre til en anden plads ved stranden, så kunne vi jo komme ud at gå en aftentur ved Middelhavet.
Sådan blev det så ikke. Da vi ankom til pladsen, begyndte det simpelthen at styrtregne, så vi blev inden døre og hyggede med rødvin og tarteletter :). Gåturen må vente til imorgen.

Turen herned var meget smuk og da var vejret også ganske rimelig. Det blev også tid til et par billeder af det franske landskab. Som billederne viser er området ret bjergrigt og vi var da også oppe i 1100 meters højde på en del af turen.