Dagens rute
I dag har vi sat Trondheim som mål. Ifølge Google Maps er der ca.370 km. hvis man ta’r den hurtigste rute. Nu får vi se, hvor langt vi kommer.

Dagens Forløb
Efter en rolig nat i skoven, kørte vi af hovedvej mod Trysil. Det blev hurtig til mange sving og op og ned, så vi kunne hurtig regne ud at det blev en lang tur.
Vejret var rigtig bygevejr og ret hurtig blev det lidt trist, men vi glædede os over at vi så bare kunne få tilbagelagt nogle kilometre.
Så kort og godt blev det en køredag uden de store begivenheder / oplevelser. Der var dog meget smukt på turen, særligt imellem bygerne når solen brød frem.
Vi holdt på rastepladser på ruten, når der skulle strækkes ryg og ben og føde indenbords, nogle smukkere end andre, og vi spiser godt. 🙂