Vore Autocamper rejser

Vi elsker at rejse med Autocamper og beskriver her vore oplevelser fra de større ture

Spanien 2025 – Dag 01 – 8.02.

Dagens plan

Det er dagen hvor vi drager hjemmefra. Planen er at køre til grænsen, handle og så måske videre til et sted omkring Hamborg, eller måske bliver vi på AC-pladsen ved Citti Park.

Det er noget af det fede ved at rejse med autocamper. Man kan gøre som man har løst. 🙂

Dagens Forløb
Og hvordan gik så vores første dag på turen til Spanien.

Vi tog hjemmefra i et gråt og kedeligt vejr, men allerede da vi nåede grænsen, begyndte solen at skinne på os. Vi fik derfor vores proviantering hurtigt overstået og satte straks kursen sydpå. Der skulle ikke spildes mere tid en højst nødvendigt. Spanien HERE WE COME.
Vi havde så travlt at vi glemte t tanke i Flensborg, så vi var nødt til at tanke ved Hyttener Berge rasteplads. Det var det rene røveri. 2,22 Euro pr.liter diesel. Det blev kun til en halv tank og så videre 10 km. til næste mulighed, hvor vi også kunne få faste gasflaske fyldet. Her kostede diesel kun 1,62 Euro.

Efter denne” “traumatiske” oplevelse – Røveri ved højlys dag, satte vi kursen direkte mod en Stellplads sydvest for Hamborg i byen Sittensen. Pladsen var anbefalet af gode venner som var kørt afsted på samme tur et par uger før os. Måske vi løber på dem i Spanien, så vi kan få sagt ordentlig tak for de gode tips.

Vi ankom ca. ved 17-tiden og fik gået en lille tur i en smuk park og smuk lille by.