Vore Autocamper rejser

Vi elsker at rejse med Autocamper og beskriver her vore oplevelser fra de større ture

Nordkap – Dag 14 – 6. juni 2022

Dagens rute
Vores mål idag er at komme tættere på Julemandens landsby “Rovaniemi. Vi når nok ikke helt derned, der er ca. 430 km. fra vores nuværende position

Dagens Forløb
Vi er nået et stykke af vejen mod Rovaniemi, der er nu kun ca. 261 km. tilbage. Det meste af dagen idag tilbragte vi i Inari og Ivalo, hvor vi fik provianteret og gik på museum. Der var en prægtig udstilling om samernes kultur og historie og det gav et riftig godt indblik i dette folks barske liv.

Vi har igen fundet et hyggeligt og roligt sted at tilbringe natten og årstiden er sikkert den helt rigtige idet det er et Skisportsted, hvor aktiviteten er stort set 0 (nul), bortset fra de sædvanlige omstrejfende rener. Inden “natten” faldt på, kravlede vi lige en tur til toppen.