Vore Autocamper rejser

Vi elsker at rejse med Autocamper og beskriver her vore oplevelser fra de større ture

Nordkap – Dag 12 – 4. juni 2022

Dagens rute
Vi sætter kurs mod Kirkenes. Vores rute bliver fortsat E6. Der bliver nok grundlag for en Fricamping undervejs, måske i Tana området.

Dagens Forløb
Efter en rolig nat på en dejlig campingplads, begav vi os ud på E6 igen, med kurs sydpå mod Karasjok, hvor vi besøgte et Samer-museum. Det er /har været, et til tider barskt liv i disse kolde nordlige egne, men et spændende museum, hvor billederne er fra deres friluftsdel.

Efter museumsbesøget gik turen videre igen mod nord. Lidt underligt, men der er nogle store fjeldområder vi skal udenom for at komme til Kirkenes og E6 er tryggere at køre på end de små landeveje nord om fjeldområdet.

I skrivende stund er kl. 20:15 og vi har fundet et spot umiddelbart udenfor Tana Bru, med udsigt over elven og broen. I morgen når vi Kirkenes.