Vore Autocamper rejser

Vi elsker at rejse med Autocamper og beskriver her vore oplevelser fra de større ture

Nordkap – Dag 6 – 29. maj 2022

Dagens rute
Godmorgen. Om et øjeblik starter vi på dagens rute. Planen i dag er, at køre til “Mo i Rana” og besøge en nabo’s hjemby. Når vi er der, lægger vi en videre plan. Vi ses. 🙂

Dagens Forløb
På vej til Polarcirklens by, Mo i Rana, gjorde vi ophold på en rasteplads ved Luktvatnet, hvor der var et krigsmindemærke om bygningen af en vej over “korg-fjellet”. Idag kører man igennem fjellet via en nyere anlagt tunnel. 
Blodveien – Wikipedia

Vi fortsatte til “Mo i Rana” og parkerede på havnen og gik en tur op i byen. Vi skulle finde en Urmager der kunne hjælpe os med at justere tiden 🙂 Ham Fandt vi, men der var desværre lukket.
Vi fortsatte nordpå ca. 45 km og fandt et dejligt sted at overnatte. “Dunderland”. Her var der også et  krigsmindemærke fra Nazitysklands byggeprojekter med anvendelse af krigsfanger.
Dunderland fangeleir – Helgeland Museum

Vi er indtil videre de eneste her. Solen skinner og der er ganske behageligt, selv om der er sne og is omkring os.